September 25, 2018

hvad er webflow?

Hvad er Webflow?

Webflow er en dobbeltsidet service-løsning, der muliggør en nemmere, hurtigere og billigere proces for dig/din virksomhed.

Webflow er en hosting-løsning, der har et utroligt nemt, flot og simpelt Content Management System (CMS). Det betyder, at du kan spare mange timers unødvendigt arbejde ved at gå væk fra f.eks. Wordpress’ store, krævende og langsommelige arbejdsstruktur, fordi Webflow er så stærkt og nemt samtidig med, at du får en kodeoptimeret hjemmeside, der ikke er begrænset designmæssigt som Squarespace eller Wix.

For designeren/udvikleren er Webflow et webdesignsoftware, hvor vi kan designe, udvikle og publicere hjemmesider til alle platforme, hvilket gør, at et projekt kan gennemføres hurtigt, og at resultatet bliver perfekt. Når det så kommer til offentliggørelse, kan Webflow direkte aktivere hjemmesiden med øjeblikkelig virkning i hele verden.

Som webdesigner kan vi dertil også kontrollere, hvad du kan redigere på hjemmesiden, og vi kan lave dynamiske systemer, der opdaterer og skaber indhold, sider, SEO osv. automatisk, når du opdaterer databaseindholdet såsom blog-udgivelser eller porteføljeprojekter. Det er utroligt stærkt, når det kommer til at opretholde et flot webdesign og til at spare tid for dig som virksomhed.

Hvad kan Webflow?

Det grundlæggende element er, som nævnt tidligere, at man kan spare rigtig meget hovedpine og tid på at vælge Webflows hosting over de forskellige konkurrenter. Dertil er der også en række andre elementer, der hjælper éns hjemmeside med at blive langt bedre.

Mindre tekniske Webflow-funktioner

  • ‍Det er nemt og hurtigt at bruge og opdatere hjemmesiden
  • Sparer mange timer hver måned, hvilket muliggør fokus på dit produkt
  • Sparer herigennem også mange penge
  • Designmæssigt fokus
  • Vi kan kontrollere, hvad der kan redigeres, hvorigennem der kan opnås mindre eller mere kontrol over siden
  • Ved at kontrollere dette sikres det, at designet holdes perfekt
  • Utrolige indlæsningstider

Mere tekniske Webflow-funktioner

  • Search Engine Optimization (SEO)-mulighederne er fantastiske
  • Hver eneste side kan optimeres perfekt til SEO, så din hjemmeside kommer højt på Googles søgelister
  • Vi kan automatisk generere SEO-elementer gennem databaseindholdet
  • F.eks. kan en blog få hver eneste side auto-genereret inklusive søgemaskineoptimering
  • Dertil kan man manuelt redigere i headeren og udvide SEO, hvis man har brug for mere brugerdefinering
  • Utrolige indlæsninghastigheder (uddybet)
  • Webflow optimerer kode og billeder i samarbejde med udvikleren og designeren, så hjemmesiden fylder så lidt som muligt, hvilket gør indlæsningstiden langt hurtigere
  • De bruger et såkaldt CDN-system, der gør, at en stor række internationale servere samarbejder om at give den hurtigste indlæsning globalt
  • Det er stærkt, hvis man vil kontrollere meget indholdsmæssigt
  • Som kunde har man som udgangspunkt adgang til websidens redigeringsside, der gør, at man kan ændre tekstindhold og databasen
  • Dog kan man også få adgang til backend-designeren, som vi bruger til udviklingen. Dette gør, at man altid kan opdatere siden efter behov
  • Webflow muliggør kreative løsninger og designs, fordi det er et så designmæssigt fleksibelt værktøj
  • Dit tidligere databaseindhold kan importeres til Webflow
  • Hvis du har en blog, kan du direkte importere CSV-filer og lignende til Webflow, så de kan vises på din nye hjemmeside

Derudover er mange af deres server-specifikationer stærke i forhold til konkurrenternes såsom sikkerhedsfunktionalitet og en rigtig god oppetid for serveren mm.

Webflows pris

Det eneste der potentielt kan afskrække dig som kunde fra Webflows hosting-løsning er, at det har en lidt dyrere månedspris end konkurrenternes. Dog bør dette ikke være en begrænsning, siden Webflow kan spare dig tusindvis af kroner om året i udviklerløn og/eller spildte arbejdstimer brugt på redigering af hjemmesiden, der ikke bliver brugt på at udvikle dit produkt eller udvikle din forretning.

Prisen for Webflows hosting kan ses her, hvor forskellig funktionalitet er oplistet til hver plan.

Konklusion

Webflow er altså gennem en stærkere funktionalitet og en nemmere brugerflade en hosting- og CMS-service, der kan spare dig for mange timers unødvendigt arbejde, give dig utrolige tekniske muligheder, høj rangering på Googles søgelister og sikre dig et godt design, der kan indbringe flere besøgende og dermed flere kunder.

besøg ekc webdesign

læs videre

kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.